fbpx

Fang nye kunder med remarketing

Fang nye kunder med remarketing

Remarketing er noget af det mest effektive du kan benytte dig af. Du må endelig ikke snyde dig selv, ved ikke at køre remarketing kampagner. Det kan næsten ikke gøres forkert. Læs herunder hvad, hvorfor og hvordan remarketing fungerer.

Vidste du, at 96 procent af de besøgende forlader websteder uden at konvertere, og at 49 procent typisk besøger to til fire sites, før de foretager et køb? Google Remarketing hjælper med at nå ud til brugere, som f.eks. har besøgt din hjemmeside uden at dette har resulteret i en konvertering. Det er en yderst effektiv måde at fange de ubeslutsomme besøgende og få dem konverteret til betalende kunder.

Remarketing viser dine annoncer til folk, som har besøgt din hjemmeside. Du kan lave forskellige remarketinglister, f.eks. folk som forlader dit website uden at købe noget, folk som har besøgt specifikke sider, eller du kan opdele dine besøgende i målgrupper og demografi.

Forskellige typer remarketing

Standardremarketing

Ved standard remarketing viser du dine annoncer til tidligere besøgende, mens de bevæger sig på Google displaynetværk. Google displaynetværk er en lang række af internetsider. Det kunne f.eks. være bt.dk eller ekstrabladet.dk

Dynamisk remarketing

Med dynamisk remarketing viser du produkter eller tjenester, som folk har set på dit website. Du kender det måske fra den bekendte cykel, som følger dig i evigheder efter, at du har set den én gang.

​Remarketinglister til søgeannoncer

Her viser du annoncer på søgenetværket til tidligere besøgende, når de søger på Google efter dit produkt eller tjeneste. Her vil det give mening at oprette specifikke annoncer og maksimere bud.

Videoremarketing

Her viser du dine annoncer til personer, som har set eller interageret med dine videoer eller din YouTube kanal.

Remarketing baseret på kundelister

Her kan du uploade lister med kontaktoplysninger fra kunder. Husk at overhold alle retningslinjer. Når disse personer er logget ind på Google, kan du vise dem forskellige annoncer.