Hvis du har en hjemmeside eller en webshop, og du gerne vil vide, hvad dine besøgende foretager sig på dit website, så er Google Tag Manager (GTM) en oplagt mulighed for dig.
Google Tag Manager er et digitalt værktøj, der på en effektiv og fleksibel måde giver dig mulighed for at opsætte tracking på forskellige målepunkter på enten dit website eller din webshop. Du kan lave tracking af downloads, tilmeldinger til nyhedsbreve, arrangementer eller lignende, Call-To-Action interaktioner og meget mere. Med Google Tag Manager kan du opsamle brugbare og præcise data på alle dine besøgende, så du på baggrund af dine besøgendes adfærd altid kan optimere din online forretning.
Hvorfor bruge GTM?
- Fordi du får præcise og indsigtsfulde data, så du altid har et fuldstændig klart overblik over, hvad der sker på dit website.
- Du får mere styr på scripts og remarketing tags – og du behøver ikke indsætte scripts i kildekoden selv. Med en brugervenlig interface, kan du nemmere finde rundt i dine tracking-scripts, frem for at navigere rundt i din hjemmesides komplekse kildekode.
- Der er næsten ingen grænser for, hvad du kan spore – med GTM kan du få data ind i Analytics og Facebook Business Manager, så du kan se alt, hvad der sker på dine sider. En klar fordel for dig, der vil have præcise tal på tilmeldinger, antal downloads, antal klik på billeder, mailto-links, sociale ikoner, blogposts, udgående links etc.
- Du sparer tid og penge på implementering og tests – GTM klarer det hele for dig. Du behøver ikke få en udvikler til at opdatere og indsætte koder i et væk, det kan du nemt selv gøre nu. Har du det bedst med at have en udvikler ind over, så vil værktøjet alligevel spare dig tid og penge, for arbejdet vil kunne blive udført væsentligt hurtigere.
- Du kan nemt udvide eller overføre sporingen til nye websites.
Fremtidssikre din online forretning med GTM
Google Tag Manager er nødvendigt for din hjemmeside – stor som lille, men også for at fremtidssikre din hjemmeside på bedst mulig vis. Du vil hurtigt opleve, at din hjemmeside vil have færre problemer og fejlmeldinger, eftersom du altid har mulighed for at teste dine nye implementeringer, før du lancerer dem via forhåndsvisningen (GTM Debug).
Anvendeligheden er forholdsvist ubegrænset med Google Tag Manager. Et godt kendskab til mål og din forretnings KPI´ er (Key Performance Indicators) er fundamentet for et solidt tracking set-up, som kun kan udvikle og vækste din online forretning.
Få mere information om Google Tag Manager ved at kontakt os her
Kom i gang med GTM
Til at starte med skal du have en Google-konto. Hvis du ikke har en du allerede bruger, kan du nemt oprette en lige her. Bagefter skal du oprette en Google Tag Manager konto lige her.
Hvis det er første gang du opretter kontoen, skal du oprette en ‘container’ som er en JavaScript-kodestump, der skal implementeres på din hjemmeside. Du skal bare kopiere og indsætte det i din hjemmesides kildekode.
1. Kopiér linket og indsæt det så tæt som muligt på <head> tagget på din hjemmesides kildekode
<!-- Google Tag Manager --> <script>(function(w,d,s,l,i){w[l]=w[l]||[];w[l].push({'gtm.start': new Date().getTime(),event:'gtm.js'});var f=d.getElementsByTagName(s)[0], j=d.createElement(s),dl=l!='dataLayer'?'&l='+l:'';j.async=true;j.src= 'https://www.googletagmanager.com/gtm.js?id='+i+dl;f.parentNode.insertBefore(j,f); })(window,document,'script','dataLayer','GTM-XXXX');</script> <!-- End Google Tag Manager -->
2. Kopiér koden og indsæt koden efter <body> tagget på din hjemmesides kildekode
<!-- Google Tag Manager (noscript) --> <noscript><iframe src="https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-XXXX" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden"></iframe></noscript> <!-- End Google Tag Manager (noscript) -->
Få mere information om Google Tag Manager ved at kontakte os her