Google Ads: Hvorfor din forretning skal have det
Som virksomhed, er dit mål at nå ud til mennesker overalt i verdenen. De fleste virksomheder er enten online eller har en online tilstedeværelse ud over deres fysiske butikker. Uanset om det er først- eller sidstnævnte, kan strategien altid optimeres. Men hvordan kan du gøre din virksomhed mere attraktiv online og hvordan kan du opnå din primære målgruppe uden det store besvær?
Det er her online markedsføring kommer ind. Der findes mange forskellige former for online markedsføring, men i dette blogindlæg, vil fokus være på Google Ads, og de fordele din virksomhed kan opnå af denne type online markedsføring.
Hvad er Google Ads helt præcist?
I denne digitale tidsalder ved alle hvad Google er: det er her hvor du får svar på spørgsmål, som ovenstående. Der foretages dagligt over 3,5 milliarder søgninger, vanvittigt ikke? Men ved du hvad der er endnu bedre? Det er, at du ved hver og enkel søgning, har mulighed for at blive vist, og vise dit brand til folk. For at gøre dette, skal du benytte Google Ads.
Så, hvad er Google Ads helt præcist, spørger vi igen. Google Ads er en annonceringsplatform der leverer annoncerings løsninger og -programmer til virksomheder, som gør at de er i stand til nå et bredere netværk. Ads platformen giver dig adgang til to af verdens største søgemaskiner, nemlig Google og Youtube. For at øge rækkevidden og indtjeningen, har mange virksomheder valgt at annoncere deres brand på Google Ads. For at understøtte vores pointe yderligere, så lad os se hvordan Google Ads fungerer.
Hurtigt: Hvordan fungerer Google Ads?
Google Ads fungerer ved pay-per-click (PPC). Kort ud sagt, betyder det, at du som annoncør byder på relevante søgeord, som giver dig en chance for at komme ud på hjemmesider og søgeresultatsider, som Google samarbejder med. Når du overvejer at gøre din virksomheds tilstedeværelse mere fremtrædende online, er dit primære mål at sikre, at dine annoncer vises øverste i alle relevante søgninger, så vidt som muligt.
Så, når du først har fundet dit søgeord, afgiver du et bud på søgeordet. Husk, at andre virksomheder også konkurrerer om den samme position. Derfor er det bud du afgiver, det maksimale beløb, som du er villig til at tilbyde for den annonce.
Lad os gøre det mere simpelt. Hvis det maksimale beløb du er villig til at tilbyde er 18 kr. og Google har angivet klikprisen på 12 kr. for søgeordet, så får du annoncepladsen. Men, hvis Google har sat klikprisen på 24 kr., så får du ikke pladsen.
Bare rolig, for at holde styr på omkostningerne, kan du oprette et dagligt budget, så du ikke bruger mere end du havde tiltænkt. På den måde har du kontrol over, hvor meget din virksomhed bruger på online annoncering.
Når du byder på en annonceplads, har du tre muligheder som lyder på følgende:
- Cost-per-click (CPC), er det beløb, du betaler, hver gang der bliver klikket på dine annoncer.
- Cost-per-engagement (CPE), er det beløb, du betaler, når der udføres en handling på dine annoncer.
- Cost-per-mile (CPM), er det beløb, du betaler, for hver tusinde annoncevisning.
I budfasen rangerer Google alle annoncer, for at afgøre hvilken annonce der skal ligge i toppen af Google. Dette gøres ud fra 6 forskellige faktorer, som er følgende:
- Hvor meget er du villig til at tilbyde? (maksimale bud)
- Kvaliteten af annoncen og landingssiden
- Tilgængelig konkurrence
- Konteksten for brugerens søgning (placering, søgehensigt osv.)
- Indvirkning for annonceformater og udvidelser der forventes at få
- Din evne til at konkurrere på en annonce auktion.
Når alle disse faktorer er blevet overvejet, kan dine annoncer blive vist øverst eller nederst. Du skal blot optimere kvaliteten af dine annoncer for at få dem til at rangere højere. Dette kan gøres ved at overvåge kvalitetsresultatet.
Et kvalitetsresultater er ifølge Google “et skøn over kvaliteten af dine annoncer, destinationssider og søgeord.” Jo højere kvaliteten er af dine annoncer, jo lavere priser og jo højere annonceplacering. Din kvalitetsscore vurderes på en skala fra 1-10 – hvor 10 er den bedste score. Med andre ord, jo højere din kvalitetsscore er, jo bedre er din annonceplacering og jo mindre bruger du.
Husk, at dit maksimale bud og kvalitetsresultat er det, der bestemmer din overordnede annoncerangering. Når en forbruger klikker på din annonce, betaler du et gebyr. Dette gøres fordi, at det antages, at efterhånden som flere forbrugere klikker på din annonce, jo mere sandsynligt vil det være, at dit mål bliver opnået. (f.eks. øget salg, flere kundeemner osv.)
Nu hvor vi har dækket, hvordan Google annoncer fungerer, så lad os tage dig til næste trin. Der findes forskellige typer af Google Ads, og vi vil nu komme ind på hvilke, og hvordan de kan promovere din virksomhed.
Google Ads typer
Googles annonceplatform omfatter forskellige steder, hvor du kan annoncere din virksomhed online. Det skyldes, at der er flere andre Google tjenester end blot den kendte søgemaskine. Nedenfor ses Googles tjeneste sider, hvor dine annoncer kan blive vist.
- Google Search
- Google Maps
- Gmail
- Youtube
- Google Shopping
- Google Discovery
Denne variation giver dig mulighed for at få den perfekte annonce, der passer til din virksomheds annonce behov. Det giver dig også mulighed, for at målrette dine annoncer mod brugere på forskellige stadier med nyt indhold under din kampagne.
Nu til Google’s forskellige annonce typerne. Der findes 5 typer af Google Ads, nemlig:
- Search annoncer
- Shopping annoncer
- Videoannoncer
- Displayannoncer
- App annoncer
Lad os opdele hver annoncetype, så du kan træffe en beslutning, når du skal vælge.
Search annoncer
Når du går ind på Googles søgemaskine og søger, er der altid nogle sider der dukker op øverst. Disse sider har fremhævet ‘Annonce” tæt på URL’en, som fremgår til højre. Disse typer annoncer er det der kaldes search annoncer.
Shopping annoncer
Shopping annoncer giver dig mulighed for at promovere dit brand og dit produkt visuelt. Annoncen vises for det mest i billedform med annonce symbolet og søgeordet øverst. En shopping annonce er det bedste valg, hvis din virksomhed sælger fysiske produkter, fordi de viser produktet direkte til kunden.
Videoannoncer
Du kan måske huske vi nævnte længere oppe, at du kan få vist dine annoncer på tværs af Googles serviceplatforme. Videoannoncer er de annoncer, der vises som pre-roll foran videoerne på Youtube. Videoer kan enten springes over eller ikke, så hele annoncen vises.
Displayannoncer
Disse er i form af billeder og bannere, der kan vises hvor som helst på tværs af forskellige websites, der samarbejder med Google. Men vær opmærksom på, at selvom displaynetværket øger din annoncerækkevidde, kan dine annoncer blive vist på et website, der ikke stemmer overens med din forretnings kerneværdier. Disse kan dog ekskluderes.
App annoncer
App annoncer bruges mest målrettede kampagner. Du designer ikke appen, men Google tager din tekst, tilføjer et billede og opretter annoncen. Ved hjælp af forskellige aktive kombinationer vælger algoritmen derefter den, der fungerer bedst.
Det var hvad vi havde om, hvilke typer Google annoncer der findes, og hvordan de bedst bruges. Lad os nu gå videre til, hvorfor du skal bruge Google Ads.
Hvorfor har din virksomhed brug for Google Ads?
Her er nogle af de enorme fordele Google Ads giver din virksomhed gennem online markedsføring.
Google Ads hjælper dig med at øge kundeemner og kunder.
Når det kommer til leadgenerering, er Google Ads det bedst bud. Når de er konfigureret korrekt, har kampagnerne potentiale til at sende et målrettet kundeemne til dit website. Det hjælper dig med at indsnævre dine muligheder ved at fokusere på potentielle kunder. Kunder, som der leder efter hvad din virksomhed har at tilbyde. Dette betyder at du løbende kan definere og omdefinere dine søgninger. så kun brugere, der ønsker dine tjenester eller produkter bliver sendt til dig.
Google Ads er en meget fleksibel kampagneplatform.
For almindelige brugere af Google Ads er ‘fleksibilitet’ det ord, der beskriver marketing platformen bedst. Uanset hvad din virksomhed tilbyder eller størrelsen på den, kan du få trafik til dit website. Google Ads fungerer også godt sammen med andre softwaresystemer og marketing platforme, for at give dig det bedste fra den digitale verden.
Google Ads giver dig mulighed for at tilpasse dine annoncer og målrette mod specifikke brugere. Baseret på din kampagne kan du f.eks. målrette den mod forbrugere der benytter en bestemt enhed, deres lokation eller endda hvilken en af Googles andre platforme(Google Maps, Youtube osv.), de bruger.
Dens fleksibilitet dækker også over muligheder for, at du kan sætte et budget for din kampagne. Dette betyder også, at din virksomhed får det bedste, uden at ryge over bord økonomisk.
Højt investeringsafkast
Med Google Ads’ prisfastsættelsesmetoder som var CPC og CPE betaler du kun, når folk interagerer med din annonce. Dette betyder, at når du har optimeret din Google annoncekampagne fuldt ud, er et højt afkast af din investering muligt.
Du skal dog nøje vurdere dine muligheder for at finde den bedste tilgang til din virksomhed. Du skal løbende teste og spore din kampagnes fremskridt og resultater, indtil du finder den rigtige. Dette er nemt at gøre, da Google Ads let giver dig alle de nødvendige oplysninger.
Når du har fundet ud af, hvilke dele af din kampagne der har et højt investeringsafkast, så prøv at koncentrere din indsats og dine midler på disse. Vær ikke bange for at kassere enhver del af kampagnen, der koster dig mere end det gavner. Læg altid dine penge, hvor de vil fungere for dig.
Google Ads giver dig et forhøjet kontrolniveau.
Samlet set får du mange muligheder for at kontrollere og effektivt administrere din kampagne via Google Ads. Du får fuld kontrol, når du træffer vigtige beslutninger såsom:
- Hvor store du ønsker, at dine bud skal være, og hvor mange kroner du er villig til at bruge
- Det at stoppe en annonce, når du vil. Især hvis resultatet ikke er gunstigt for din virksomhed, så er det et must.
- Kontrollering af konverteringer
- Hvordan din annonce skal se ud
Der er mange flere dele af din kampagne, hvor du har fuld kontrol. Med dette forhøjede kontrolniveau kan du administrere dine annoncer for at optimere din kampagne og få de bedste resultater.
Google Ads er også begyndervenligt og har mange muligheder for at gøre administrationen let. Der er f.eks. en funktion, der kaldes “smart bidding”, hvilket giver dig mulighed for at vælge din målretning. F.eks. fokus på konverteringer, hvor Google tager sig af budgivningen for dig. Dette gør at du kan maksimere kampagnens ydeevne og effektivitet.
Ydermere fordi resultaterne er tilgængelige for dig at se, kan du ændre og tilpasse alle de steder, hvor du ønsker et øget resultat.
Google Ads platform – højt konkurrenceniveau og giver trafik af høj kvalitet
Lige så meget som konkurrence i erhvervslivet er sundt, så kan det også kvæle nogle virksomheder ud af markedet. Google-annoncer har en måde at udjævne denne konkurrence. Så mens større virksomheder har råd og budgettet til at rangere deres annoncer, kan du som en lille virksomhed drage fordel af en bestemt niche i stedet.
Husk dog på, at det maksimale bud ikke er det eneste, du har brug for til, at blive rangeret højere. Kvaliteten af dine annoncer og landingssider spiller en vigtig rolle. Det betyder, at hvis du optimerer dine landingssider og kampagner korrekt, så kan du også opnå en topplacering. Virksomhedens størrelse er egentlig irrelevant for at være konkurrencedygtige og komme ud sejrende.
En anden ting at bemærke er, at Google har en enorm kundebase og stor dominans på markedet. De kan sende en enorm mængde af organisk trafik til dit websted, hvis du har budgettet til det. Så ser du, der er nok til alle. Og fordi dine annoncer er rettet mod bestemte brugere, så er der store chancer for, at disse personer nemt kan blive til betalende kunder.
Afsluttende tanker
Med Google Ads står din virksomhed til at vinde meget, fra at få førstehåndsoplysninger om din virksomhed. Dette giver en bedre forståelse af din målgruppe og gør det dermed lettere at finde ud af, hvad de vil have fra en virksomhed som din, samt hvordan du bedst kan levere sådanne tjenester.
Google Ads er uden tvivl en af de mest kraftfulde platforme til annoncering. Folk foretager millioner af søgninger dagligt. Og disse oplysninger er afleveret til dig for at konvertere de fleste af disse brugere til kunder. Mange virksomheder nægter at annoncere på Google Ads på grund af omkostningerne. Men hvis du kender de massive fordele, det tilføjer til din virksomhed, ved du, at det er penge, der er givet godt ud. Vi håber du fandt læsestoffet interessant og at du efter at have læst artiklen, nu ved hvad dit næste move er.
Har du læst vores indlæg 5 tips til at optimere dine Google annoncer?