7 klassiske fejl i din Google Ads opsætning

7 klassiske fejl i din Google Ads opsætning

7 klassiske fejl i din Google Ads opsætning

I dette blogindlæg vil vi vende 7 af de fejl vi oftest ser, når vi gennemgår en konto. Det er typisk små fejltrin, som i sidste ende koster virkeligt mange spildte annoncekroner.

1. Manglende ekskludering af displaynetværket i en søgekampagne

Dette er standardindstillingerne når du opretter en ny søgekampagne – Her er displaynetværket valgt.
Det er derfor MEGET vigtigt at fjerne fluebenet ved displaynetværket.

Google anbefaler indstillingen “Søgning og Displaynetværk” da de hævder, at det giver den bedste mulighed for at nå ud til til flest kunder. Teknisk set er det korrekt, men søge- og displaynetværket fungerer meget forskelligt, og det er derfor bedst at holde dem adskilt med separate kampagner.
Bland derfor ikke søge- og displaynetværks indstillinger i dine søgekampagner, da det vil påvirke din evne til at måle og optimere ydelsen på de to vidt forskellige netværk. Annoncer på displaynetværket har fx en meget lavere CTR end søgenetværket, hvilket giver misvisende resultater, hvis de blandes sammen.

Vil du have fuld kontrol og gennemsigtighed i dine kampagner, så HUSK at holde søge- og displaynetværket adskilt, og opret individuelle kampagner til hvert netværk.

2. Forkert brug af søgeordstyper

Der findes følgende fire søgeordstyper i Google Ads:

  • Eksakt match
  • Sætningsmatch
  • Modifikator til bredt match
  • Bredt match

Søgeordstyperne er en grundlæggende faktor for at have en effektiv kampagne. Det vigtigt at kende til forskellene på søgeordstyperne, som du kan læse mere om her.

Standardindstillingen er bredt match, som tillader at udløse dine annoncer på en bred vifte af variationer af dine søgeord; synonymer, mulige stavefejl, flertal og entalsformer, relaterede søgninger og andre variationer. 

Med bredt match bliver dine annoncer vist i løst relaterede forespørgsler med stor rækkevidde og lav relevans.  

Bredt match er kun fordelagtig i meget få tilfælde. Du bør derfor vælge de andre søgeordstyper for at sikre, at dine annoncer bliver vist på de mest hensigtsmæssige søgninger.

Det optimale er, at have så specifikke søgeordstyper som muligt, da det vil resultere i en lavere CPC grundet øget relevans på tværs af annoncer og søgeord. Det forbedre også din CTR, og i sidste ende også din konverteringsrate. 

3. Manglende brug af negative søgeord

Negative søgeord er de ord, som du ikke ønsker, at din annonce skal vises for. For eksempel udvikler mange negative søgeordslister, der indeholder udtryk som “gratis” eller “job”. Disse udtryk vil indikere, at søgeren sandsynligvis vil finde en gratis version af det produkt eller den service, du sælger, eller at personen ønsker at finde job i din branche. Ingen af ​​disse situationer vil skaffe dig kunder.

Ved at optimere dine annoncer for negative søgeord, kan du hjælpe med at fjerne eventuelle søgninger, der ville ødelægge dit annoncebudget og dermed fratage dig det forventede afkast. Gør dine lister mere effektive, så de forbliver fokuseret på det, som indbringer dig kunder. Såfremt dette efterleves, vil dit annoncebudget blive brugt på bedst mulig vis.

Negative søgeord skal vælges med omhu, så potentielle søgninger ikke ekskluderes. Det er derfor vigtigt at have styr på de tre typer af negative søgeord.

Negativt bredt match
Negativt sætningsmatch
Negativt eksakt match

De negative søgeordstyper fungerer dog anderledes end de positive. Den primære forskel er, at du skal tilføje stavefejl, synonymer, entals- eller flertalsformer, hvis du ønsker at ekskludere dem fra søgningerne.
Du kan læse mere om negative søgeord her.

4. Kun en annonce til hver annoncegruppe

Det er let at overbevise sig selv om, at den ene annoncer bare er spot-on, og der ikke behøves andre annoncer.
Det er dog ikke sikkert at Google er enig med dig, og derfor bør du have flere annoncer, som algoritmen kan vælge imellem. 

Vi anbefaler, at der anvendes tre annoncevarianter til hver annoncegruppe. Det giver algoritmen mulighed for, at vælge den bedste annonce ud fra den pågældende søgning. 

Det kunne være følgende annonceopsætning for en bilforhandler:

  • En generel annonce (Find din nye drømmebil her)
  • En produktkategori (Se vores komplete sortiment af luksus-SUV’er) 
  • Produktspecifik (Se den nye KIA Sorento her)

Annoncerne bør køre 3-4 uger, hvorefter der er tilstrækkeligt data til at kunne vurdere hvilke annoncer der performer bedst. 

De lavtydende annoncer skal fjernes, og der skal bygges videre på højtydende annoncer. Når de højtydende annoncer er bestemt, skal der bygges andre variationer, der ligner dem med minimale ændringer.

For at opnå de bedste resultater, bør man altid teste forskellige variationer af annoncetekster.  

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *