Markedsføring under Coronavirus kan være svært. Hvad skal der til? Læs mere her.
Coronavirussen hærger over hele kloden i disse uger, og Danmark er ikke en undtagelse.
Det går ud over os alle, både mennesker som virksomheder.
Hos WebMovers ved vi ikke meget om det sundhedsmæssige, hvorfor vi anbefaler at man følger myndighedernes anvisninger på coronasmitte.dk. Vi vil dog gerne give vores bud på, hvordan virksomheder kommer bedst muligt igennem denne krisetid.
For selvom mange virksomheder oplever et fald i omsætning, er denne situation også en unik mulighed for at gøre noget, som man ellers ikke ville have gjort.
WebMovers hjælper virksomheder med vækst via gennemarbejdede analyser og strategier på Googles platform. Vi har gjort vores research, og kan hjælpe din virksomhed gennem denne svære krisesituation, hvor normale forretningsstrategier typisk vil slå fejl.
Du kan booke en 1-1 rådgivning gratis og uforpligtende her.
Men først:
Er dine åbningstider ændret på grund af Coronavirus?
Husk at opdatere din lokale virksomhedsside på Google (Google My Business), hvis dine åbningstider er ændret eller hvis du holder helt lukket. Dette er vigtigt, idet Google ikke ønsker at sende kunder hen til din adresse, hvis de alligevel ikke kan betjenes. Husk derfor at opdatere Google med de mest præcise informationer om din virksomhed, således Google ikke “straffer” din virksomhed for ikke at have styr på dette.
Udnyt endvidere muligheden for at lave et opslag på Google My Business for at tiltrække mere opmærksomhed og trafik; dette opslag kan for eksempel omhandle hvilke nye tiltag I gør jer i denne tid. Googles algoritme favoriserer virksomheder, der holder deres Google My Business up to date.
Hvordan opfører kunderne sig anderledes under Coronavirus?
Mange danskere er sendt hjem i disse uger, både ansatte fra den offentlige- og den private sektor arbejder enten hjemmefra eller har helt fri. Også mange unge modtager fjernundervisning.
Hvad betyder det?
Det betyder, at folk er mere online. Simpelthen! Nogle arbejder stadig, men alle dem, der ikke gør er bl.a. at finde online. Folk har ekstra tid; tid til at shoppe online, tid til at male deres hus og tid til at fordybe sig i alt dét, som de normalt ikke har tid til.
Derfor stiger trafikken. Eller, den er faldet for rejsebureauer, koncertarrangører, frisører, tatovører m.m.
Men i andre brancher er trafiktallene steget. Det gælder bl.a. for helse og medicin, kontorartikler (fordi folk skal have et hjemmekontor), skønhedsprodukter, streaming og faktisk også webshops, der sælger blomster har oplevet en øget efterspørgsel.
Faktisk oplever virksomheder, der sælger gaveæsker og buketter lige nu hhv. 30% og 43% stigninger i deres konverteringsrater.
Og fordi flere fysiske butikker er tvunget til at holde lukket, oplever webshops der sælger beauty-produkter faldende klikpriser. Hvis de er vant til at betale 4,20 kr. for at få deres annonce vist på “skønhedsprodukter” betaler de lige nu 14% mindre, dvs. 3,61 kr. og på den måde får de lige nu 277 klik på deres annoncer pr. 1000 kr. brugt, i stedet for 238 klik før COVID-19. Det vil altså sige 39 flere klik på deres annoncer for samme budget på 1000 kr.
Hvad kan man ellers gøre med din online markedsføring under Coronavirus?
Situationen er speciel lige nu, og afhængig af branchen du er i, oplever du enten en enorm stigning i efterspørgsel, ingen ændring (indtil videre..) eller et enormt fald.
Hvis du har mindre at se til lige nu, har du nu en unik mulighed for at prøve tiltag af, som du normalt ikke ville have prioriteret. Du har dermed mulighed for at udvikle din forretning, så hvis din online tilstedeværelse har været nedprioriteret de sidste mange år, har du nu en unik mulighed for at tage den online i en tid hvor folk alligevel opfordres til at #BlivHjemme.
Er det nødvendigt at møde dine kunder fysisk? Har du mulighed for at rådgive dine kunder via Skype?
Har du mulighed for at afholde et webinar, hvor du livestreamer dig selv fortælle om dine produkter og hvordan man bruger dem bedst muligt? For bestemte målgrupper er dette en genial mulighed for at komme endnu tættere på dine kunder og give dem endnu mere værdi.
Er du tatovør kunne du afholde en tegnekonkurrence, hvor dine kunder har mulighed for at vinde en tatovering, som de har tegnet selv og som du så sætter final touch på, så snart COVID-19 er ovre.
Inddrag derfor dine kunder i denne specielle situation og udnyt muligheden for at engagere endnu mere med dem. Vi er alle i samme båd; de keder sig derhjemme, hvordan kan du underholde dem med afsæt i din virksomheds produkter?